Anglerklause ved Willwerath-reservoiret Anglerklause er placeret på østsiden af reservoiret. Klubhuset for fiskeklubben Prüm 1967 eV, bygget i 1973, er åbent mange søndage i fiskesæsonen og er et populært udflugtsmål, ikke kun for lystfiskere, men også for vandrere og gæster af enhver art. En liste over åbent søndage kan findes nedenfor. Besøg os ved reservoiret - hytten er åben fra kl. 10:00. Aal Salmo trutta fario Bachforelle (Salmo trutta fario) Brasse Döbel Grasskarpfen Hecht Rotauge Rotfeder Schleie Schuppenkarpfen Spiegelkarpfen Zander Der Zander (Sander lucioperca) wird maximal etwa 120 cm lang und etwa 20 kg schwer. Der Zander ist ein Süßwasserfisch der Gattung Sander aus der Familie der Echten Barsche (Percidae). Er ist in den Binnengewässern Mittel- und Osteuropas weit verbreitet. Früher reichte sein Verbreitungsgebiet östlich der Elbe über Osteuropa bis zum Aralsee. Im letzten Jahrhundert wurde der Zander auch westlich der Elbe eingebürgert. Er lebt einzeln oder in kleinen Schwärmen und bevorzugt im Gegensatz zum Hecht das uferferne Freiwasser. Der Zander bevorzugt größere, durch Plankton getrübte Fließgewässer (auch stehende Gewässer wie Teiche oder Seen) mit festen Untergründen. Der Zander lebt überwiegend im Süßwasser, kommt aber auch in Brackwasserbereichen (Flussmündungen) der Ostsee vor. Normalerweise lebt dieser Raubfisch bodennah in Wassertiefen von 3 bis 5 Metern, wo er an markanten Bodenformationen (Felsen, Vertiefungen) oder an Spundwänden auf Beute lauert. Bei klarem Wasser zieht sich der Zander in tiefere Wasserschichten zurück. Dank einer reflektierenden Pigmentschicht im Auge (Glasauge) kann der Zander nachts sehr gut sehen. So findet er seine Beute auch bei sehr schwachem Licht. Die Verbreitung des Zanders wird durch Besatzmaßnahmen und die Schaffung von Laichplätzen unterstützt. Bei Sportanglern ist der sehr scheue Zander ein beliebter Zielfisch. Bevorzugte Stellen für den Zanderfang sind z.B. Spundwände, Vertiefungen oder erhöhte Bodenformationen.

Tilladelser ... og hvor man kan få dem Ønsker du at fiske med os, skal du have et gyldigt føderalt fisketegn og en tilsvarende tilladelse. Udover muligheden for at få disse online hos Hejfisch, kan du også købe sedler på stedet. Du kan få dags- og weekendbilletter her i løbet af sæsonen: Anglerklause ved reservoiret Når hytten er åben, kan vagtplanen findes her: Profi Müller - pels og pote Dausfeld industripark Jakob-Fugger-Strasse 9 åbningstider man-fre: 8.30 - 18.30 Sa.: 8:30 - 16:00 Med agnbutik, omfattende udvalg af fiskegrej og tilbehør i kæledyrsafdelingen på markedet bft tankstation Prüm Ritzstrasse 23 åbningstider man-søn: 7:00 - 19:00 Dagsbilletter 13,- € Weekendbilletter 24 € Fodring er forbudt, med undtagelse af foderkurv / foderstang Sæson for gæstefiskere - søndag efter 15. marts indtil søndagen før den 15. oktober et år. De lovpligtige lukketider og minimumsmål samt reglerne om tilladelsen er gældende. De inspektører og klubmedlemmer, der er udpeget af Prüm fiskeklub, skal på forespørgsel forevises papirerne eller verificeres via smartphone! PÅ GRUND AF OVERSVØMMELSESSKADER ER BFT I AKTUEL AFLYST

Projektarbejde siden 1991 Eifeler ørred og Flodperlemusling Udgangspunktet På grund af den stigende forurening af vandet og fortrængningen af ørreden i begyndelsen af 90'erne i Rheinland-Pfalz var to arter "på randen". Ørreden (lat. Salmo trutta fario) foretrækker at kolonisere de hurtigt og turbulente strømmende, iltrige og sommerkolde øvre løb af floder. Det er distriktets skaber og hovedarten i "ørredregionen" opkaldt efter den. Ørrederne jager deres bytte, hovedsageligt insekter, insektlarver, der lever i vandet, men også små fisk som f.eks. elritse, dråber eller kopper, fra dækket af trærødder, der stikker ud i vandet, eller fra undervaskede bankområder. I gydeperioden, der strækker sig fra det sene efterår til vintermånederne, vandrer havørreden opstrøms til rullestensarealer, dels i de mindre bifloder. Man fandt ud af, at havørreden stiger op i de mindste bække. Ørreden var udbredt i alle strømmende farvande i ørred- og stallingsregionen i forrige århundrede. På grund af vandforurening og den tekniske udbygning af små vandløb, samt indsejling af bortskyllet agerjord i landbrugsarealer, gik gydeområder tabt eller tilsøldet, hvorved brunørredens ynglesucces blev stærkt forringet og desværre stadig er det. Så det var ikke så mærkeligt, at havørreden i Rheinland-Pfalz ofte kun fandtes i mindre bestande og blev optaget på rødlisten i 1987 som en "stærkt truet art". Derimod fandt man allerede i 1800 et fald i bestandsudviklingen og tab af levesteder i ferskvandsperlemuslingen. Først mod slutningen af 1960'erne begyndte intensive undersøgelser af ferskvandsperlemuslingen og dens hurtige bestandsnedgang flere steder. I årene 1985-1987 blev der gennemført en omfattende opgørelse af bestande af ferskvandsperlemuslinger i BRD. Det blev konstateret, at lagrene på højre bred af Rhinen allerede var udløbet, og lagrene på venstre bred af Rhinen kun eksisterede på 5 steder, hvoraf fire var i Eifel og en i High Fens. I 1985 blev det besluttet at træffe foranstaltninger for at sikre den nuværende situation.

Vores klubhus Anglerklause ved Willwerath-reservoiret 360° tur Anglerklause er placeret på østsiden af reservoiret. Klubhuset for fiskeklubben Prüm 1967 eV, bygget i 1973, er åbent mange søndage i fiskesæsonen og er et populært udflugtsmål, ikke kun for lystfiskere, men også for vandrere og gæster af enhver art. En liste over åbent søndage kan findes nedenfor. Besøg os ved reservoiret - hytten er åben fra kl. 10:00. Hyttevagtskema

HVB-proceduren ... yngle under Højspænding ... tilbage til fortiden med nutidens teknologi ... af "urkoden" og "opvågnen af sovende gener" "High Voltage Breeding" (HVB forkortet) er en innovativ proces, hvor de befrugtede ørredæg udklækkes i et højspændingsfelt. Denne eksperimentelle procedure bruges her (så vidt vi ved) for første gang uden for et laboratorium, til dyrkning af lakseæg. Formålet med ansøgningen er at modvirke domesticering forårsaget af avl eller degeneration og skabelsen af vilde fiskelignende. Ejendomme. Grundlaget for forsøgene er anvendelsen af E-marker på plantefrø til spiring, som i høj grad beskrives på internettet som "urkodemetoden". Som er inspireret af bogen "Urzeitcode" og de deri beskrevne eksperimenter, der blev udført i Schweiz i 1980'erne. En stor del af genomet hos komplekse organismer består af såkaldt "junk-DNA", ubrugt information - andelen i mennesker, af JDNA, er over 90 %. Feltaktionen favoriserer brugen af denne information indeholdt i genomet, så den kommer i spil i organismens udvikling. For at teste denne metode skulle der laves et særligt avlstrug, hvormed det er muligt at skabe et højspændingsfelt omkring Generer understrømskasser. En modificeret laboratoriestrømforsyning gør det muligt for elektroderne at blive opladet med spændinger i kilovoltområdet og gør det således muligt at generere meget høje felttætheder. Et af hovedproblemerne var at isolere så høje spændinger fra det fugtige miljø i rugeriet således at kunne garantere sikker drift - passende grader af isolation kunne opnås ved hjælp af polymermaterialer og potteblandinger. Der gik omkring 4 måneder fra den første skitse til det færdige bassin. De fisk, der tidligere var klækket med E-feltet, viste en højere gødnings-/klækningshastighed, øget vækst og udviste ekstrem skyhed. På grund af den udprægede flugtrefleks er de særligt velegnede til genindførelse og dermed til støtte for befolkningen eller til genbosættelse i vandløb.

Harren... ... smuk og truet thymallus thymallus ... den anses for at være den mest farverige lokale fiskeart og er hovedfisken åområdet opkaldt efter hende, "harrregionen" og årets fisk 2011. Men "fanedrageren" er blevet en sjældenhed i vores farvande eller er helt forsvundet. Harr er i mellemvandet, udviser ingen flugtadfærd og søger ikke dækning, som ørreden ville. Så de er normalt de første, der bliver ofre for de invaderende skarver. Det meste af tiden er vandforurening fra landbrug og industri også Anlæg af åer og den tilhørende nedskæring fra Lavtvandszoner, der er uundværlige for larver og unge fisk er også opvarmningen af vandområderne er en væsentlig årsag til et fald i befolkningen. Harren Thymallus thymallus, også kendt som flagbæreren på grund af sin store, iøjnefaldende rygfinne, tilhører laksefiskfamilien. Mange steder forsøger engagerede foreninger at bevare arten i deres farvande gennem udsætningsforanstaltninger. Det er dog næppe muligt at understøtte etablerede stammer med udenlandsk bestand. Mere lovende er fjernelse af forældredyr fra eksisterende populationer, som genetisk allerede har gennemgået regional tilpasning. Med afkom af disse dyr er det muligt at opbygge en bestand "nedefra". Det er en misforståelse, at introduktion af voksne er den rigtige vej at gå. Disse kan normalt ikke tilpasse sig og bidrager, hvis overhovedet, næppe til befolkningens naturlige reproduktion. Søgningen begynder... ... så skete det, at vi hinanden Søgte efter en kilde til passende harrforældre eller befrugtede æg i 2018. De færreste af dem dedikerer sig til opdræt af stalling, som regel støder man på dyr, der er importeret fra Sverige/Danmark, hos opdrættere, forudsat at der overhovedet er udsagn om deres oprindelse. Vores kolleger fra Schweiz genkendte tidens tegn og lancerede et avlsprogram meget tidligt. Men efter adskillige diskussioner blev det klart, at der heller ikke kunne opnås egnet materiale her - Rhinvandfaldet nær Neuhausen er en naturlig hindring for migration, og harrstammerne over og under adskiller sig genetisk for meget til at indføre dem i vores farvande.

Vores "vuggestue" Klækkeriet Tilbage Fra brønden til rugeriet Load More .... efter renoveringen Efter det omfattende renoveringsarbejde i 2008, hvor det skrantende gulv og loft blev fornyet, og i de følgende år blev den komplette vandforsyning, vandberigelse og -filtrering samt hele den elektriske installation opdateret, er rugeriet nu med yderligere Yngletrug, holdebassiner og en unik, eksperimentel Elektrostatisk avlstrug klar til fremtiden. Tidsrejse til 2006 - funktionel men rystende. I mellemtiden er det blevet til flere år, og det stigende antal æg, der ikke længere dyrkes, var det tid til at ændre noget. Så vores farvande forventer en bedre og sikrere Arbejdsplads Et omfattende arbejde var nødvendigt for den komplekse og tidskrævende yngelpleje. Træplankerne var faretruende glatte og nogle gange sprøde – kun et svagt, forældet neonrør gav lys i de mørke vintermåneder. Dette burde være fortid for ynglesæsonen 2007/2008. Efter mange timers frivilligt arbejde og ved hjælp af donationer fra RWE blev det "nye" rugeri overdraget til vandkontrolcentralen til tiden. Før ynglepladsen for vores "Eifeler bækørred" kom ind i Klækkeriet var flyttet, der var brøndrummet. Brøndrummet ligger ca 2 km fra dagens rugeri. Kildevandet, der blev opsamlet her, blev tidligere brugt til at levere drikkevand. Men da røret er fra før 1. Verdenskrig og derfor ikke længere lever op til nutidens standarder for drikkevandsproduktion, blev det stillet til rådighed for foreningen. Så det kom til at de første afkom blev udklækket i denne 1,2 m brede, 3 m dybe og 2,4 m høje skaft i 2 yngletrug. 7 trin af en rusten stige blev brugt til at komme ind i skakten, til at sortere døde æg ud i lyset af en lommelygte og til at passe frøplanterne senere. Brøndrummet er lidt "off the beaten track" at det faktisk var urimeligt at lave avlstjenesten der om vinteren, alene, på et tidspunkt hvor mobiltelefonen stadig var langt væk. Den logiske konsekvens - rugeriet - er det, der gjorde arbejdet meget lettere dengang i dag et præsentabelt rugeri. Vi har desværre ingen billeder fra denne periode. Billederne af brøndrummet, der er vist her, er fra 2015. Dengang var der en nedgang i vandforsyningen i rugeriet, hvilket skyldtes den utætte rørføring i brøndrummet. Denne er fra begyndelsen af 90'erne og kan ses på billederne. Nedenfor igen systemet i rugeriet 2017 i direkte sammenligning med brøndrummet - Det viser tydeligt, hvor langt vi er kommet siden starten af projektet. En vej, som vi med rette kan være stolte af. Her rugeriet i 1994. Det viser Erhard Nieder og Klaus Abels, der fisker af frøplanterne. Disse blev anbragt i springvandsrummet sidste gang i 1993 og senere (forår 94) transporteret til inkubatoren. Det stod helt færdigt i 1995 med afslutningen af pudsearbejdet. I de næste 13 år tjente systemet foreningen godt og banede vejen for, at mere end 2 millioner små havørreder kunne undslippe. I dag, 14 år efter renoveringen, er vi allerede over 4 millioner, og der er stadig ingen ende i sigte.

Begyndelsen Artsbeskyttelsesprojekt på vegne af delstaten Rheinland-Pfalz Tilbage Kunstig reproduktion af "Eifeler bækørreden" Siden 1991 har fiskeriklubben Prüm 1967 eV aktivt beskyttet arter ved at opdrætte "Eifel-ørreden", Universitetet i Mainz (Prof. Dr. Alfred Seitz) udførte de første genetiske undersøgelser af betydningen af den regionale havørredbestand. Ved oprettelse af en populationsgenetisk profil af "Eifelbækørreden" af Prof. Dr. Arndt Schreiber og Dr. Michael Riffel fra universitetet i Heidelberg, viste det sig, at "Eifel-bækørreden" - om end ikke anderledes end dem i det rhenske opland - udgjorde den mest homogene gruppe af alle ørreder i Rhinens opland. I de følgende år fjernede fiskeriklubben Prüm 1967 eV mange tusinde ørredæg fra det størst mulige antal havørreder fra vilde bestande og ørredungerne udklækket fra dem at bevare "Eifelbækørreden", der i en ung alder blev udsat i flere tidligere beskadigede Eifel-vandløb. Til dette formål drives et specialbygget rugeri, som fodres med 6 ° C koldt, overfladeuafhængigt vand. Regelmæssig kontrol af bestandene i de besatte åe har vist, at disse tiltag, som er meget omkostningskrævende og arbejdskrævende for fiskeriklubben Prüm 1967 eV, krones med succes, da bækørrederne, der udsættes i naturen, er meget lokale og formerer sig særligt. godt. På den måde kunne der etableres en selvreproducerende bestand i mange små vandløb. Det skyldes hovedsageligt, at der kun anvendes regionale dyr til avl - autoktone udsætninger - hvorved ungerne allerede er optimalt tilpasset deres "nye" miljø på grund af deres genetiske arv. Den største hindring, der stod i vejen for avlssuccesen, var de spredte, til dels usikre damme, som var forpagtet af foreningen. På dette tidspunkt kom det i stand, at en samarbejdsaftale med delstaten Rheinland-Pfalz kom i stand. Det omfattede arbejdet i artsbeskyttelsesprojektet "Eifeler bækørred og ferskvandsperlemusling" og resultatet opførelsen af det senere damanlæg "In der Litzer". Denne kontrakt har eksisteret i mere end 25 år og har ledet foreningen i mellemtiden til international aktivitet. Ud over alliancepartnerne i Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen nyder EU-Life-projektet flodperlemusling, især "Hellef fir d'Natur" i Heinerscheid, godt af foreningens arbejde. Mere om vores kolleger fra vores på: www.margaritifera.eu

Ål beskyttelse I løbet af sin komplekse livscyklus er ålen udsat for mange negative påvirkninger såsom miljøforurening, overfiskning af de unge ålebestande (glasål betragtes som en delikatesse!), klimaændringer, sygdomme, parasitter og rovdyr. Ålen har været på den "røde liste" over truede arter under beskyttelse siden 1987, i dag anses dens bestande for "kritisk truede" hovedsageligt fordi bestanden af glasål ved kysterne var to til fem procent af mængden i begyndelsen af 1960'erne n er gået tilbage. Kilde SGD - Nord Mere om emnet kan findes her!

"Indsigt" Billedgalleri

Klækkeri Her nu rugeriet som 360° optagelse. Billederne viser den aktuelle status (december 2018) for planten i ægfasen. Kanal 1 - 3 Modstrømsbassin, kanal 4, statisk system og inkubator

salmo trutta fario "Eifel bækørred" Tilbage Stripningen af opdrættet fisk Hvert år i de første uger af december begynder projektarbejdet med stripning af vores gydeørreder. Hver af disse håndplukkede ørreder kommer fra vilde fangster regionalt Strømme eller fra selve avlsprogrammet En af hovedopgaverne er den regelmæssige "forfriskning" af den gydende fiskestamme for at tillade en maksimal genetisk diversitet at flyde ind i avlsprogrammet. Derudover holder fiskeklubben Prüm 1967 eV en permanent gydefiskebestand i opdrætsanlægget "In der Litzer". Her bliver ørrederne passet og plejet året rundt og kan strippes af med minimal stress vilje. Hanørredens (malkernes) frø (mælk) tilsættes herefter til æggene, også her græsser man som ved gydning flere ørreder, hvilket i begge tilfælde tjener en højere befrugtningsgrad, da modningsgraden varierer pr. både malkere og haner. Da der normalt er flere hanner end hunner til rådighed, er et forhold på 2 - 4 blandede, hvilket gavner den genetiske mangfoldighed på grund af de forskellige parringer. Blandingen bruges nu til gødskning Vand tilsat og forsigtigt omrørt med en gåsefjer. Når de ankommer til rugeriet, skylles æggene i klart vand og lægges forsigtigt i underløbskasserne ved hjælp af en tælleplade. Fra nu af kontrolleres disse dagligt, og døde æg plukkes ud. Indtil øjenpunktstadiet er nået, kan æggene ikke transporteres, og unødvendig bevægelse undgås. Vi regner med vores ørreder med cirka 420 daglige grader. Det betyder, at ved en vandtemperatur på 6°C klækkes larverne efter omkring 70 dage Æggene fra hunørreden (Rogner) fordeles i en fin sigte med et blidt tryk på bugen. Æggene ligger her i æggestokvæske, og kontakt med vand forhindres stort set for at forhindre æghinden i at lukke. Når du har vundet nok æg, lægges de i en glat skål. Ørredlarver til venstre lige før klækning. Man kan tydeligt se øjnene og torsoen gennem æggeskallen, den orange farve kommer fra blommesækken, som larverne lever af de første uger inden de fodres. Nederst klækkende og udklækkende larver. Selvom en kontinuerlig tilførsel af frisk, iltrigt vand er vigtig under hele inkubationen - er det essentielt herfra. Selv korte afbrydelser kan resultere i betydelige tab. Sidst i april til begyndelsen af maj er tiden da. Ørrederne er vokset ud af rugeriet og har brug for mere plads for at trives. En stor del bringes til "In der Litzer" dammen for videre opdræt. En anden del er i de øvre løb i vandløb lejet af foreningen frigivet i naturen. Disse fiskes ikke, men holdes kun til gydefisk med lange mellemrum. Ørreder bliver kønsmodne i 2-3 års alderen. De første gydere bruges ikke til avlsformål, ved 4-5 års alderen kan der opnås rogn/mælk af høj kvalitet og cyklussen lukkes.